Som mange af Storbritanniens andre nationale klenodier er Gin oprindeligt ikke en Engelsk opfindelse. Faktisk hvis man ikke tæller de italienske munke med, som menes at have været de første til at bruge enebær som smagsgiver i destilleret spiritus tilbage i det 11. århundrede var det hollænderne, der må regnes som opfindere af gin, idet de skabte søster-spiritus varianten Genever.

Gins oprindelse kan spores tilbage til benediktinermunke i Salerno i det sydlige Italien i det 11 århundrede, og til deres kloster som var omgivet af enebærtræer.
Navnet Gin er en forkortet form af det ældre engelske ord Genever, relateret til det franske ord “Geniévre” og det hollandske ord “Jenever”, som alle stammer fra det latinske ord “Juniperus”
Gin blev populær i England efter introduktionen af Jenever, en historisk hollandsk-belgisk spiritus, der oprindeligt blev fremstillet som medicin. Selvom denne udvikling havde fundet sted siden begyndelsen af det 17. århundrede blev Gin udbredt efter den “glorværdige revolution” i 1688 ledet af Vilhelm af Orange, som senere blev konge af England. Gin fik herefter status som Englands national Spiritus.

Efter at “The Worshipful Company of Distillers” blev dannet af kong Charles I i 1638, og denne organisation gav sine medlemmer monopol på destillation af spiritus inden for et område på 21 miles fra London og Westminster, stod det klart, at London fremtidigt ville blive midtpunkt for produktionen af Gin