Bond Street London Dry Gin

Bond Street London Dry Gin har en flot duft domineret af enebær efterfulgt af koriander, med en velafbalanceret krydret pebernote, der afsluttes med en snert af lime.

I smagen er den utrolig blød, på trods af et alkohol indhold på 43 % er der stort set ingen nogen brændende fornemmelse af alkohol. Den har en ren, tør og kompleks smag med friske peberagtige noter af enebær og koriander. Krydderierne er smukt afbalanceret og smagen er fyldig og frisk med en lang og og blød eftersmag.

Vores krydderurter

ENEBÆR

Enebær er den essentielle ingrediens i en Gin. Uden enebær ville det ikke være en Gin. Vores enebær kommer fra det smukke bakkede landskab i Toscana området i Italien, og er nøglen til at skabe den klassiske gin-smagsprofil og aroma med noter af friske fyrretræsnåle.

KORIANDERFRØ

Fra Marokko kommer korianderfrøene, som giver Bond Street Gin sin eksotiske,  krydrede lidt citrus agtige og friske smag.

ANGELICA ROD

Angelica-roden er en af de vigtigste ingredienser i en Gin opskrift. Den bidrager med en let jordagtig krydret smag til ginen og fungerer som en fikserings ingrediens, idet denne krydderurt samler alle de andre krydderier til en kompleks enhed.

SOMMERSAR

Denne velsmagende krydderurt (Lat. Satureja Hortensis) er vores signatur krydderi i opskriften på Bond Street gin. Den er også kendt under navnet ”Savory” på Engelsk og ”Böhnenkraut” på tysk, og er en urt som tilhører mynte familien. Den er hjemmehørende i middelhavsområdet, men den bliver også dyrket i mange andre lande, så som England. Sommer Sar er kendt for sin let pebber agtige søde og krydrede smag og aroma, og er bla. Kendt som hovedingrediensen i det blandede krydderi ”Herbes de Provence”. Sommer Sar blev også kaldt ”Kærlighedens Urt” af de gamle Romere.

BEARSS LIME

Bearss lime er en særlig slags lime, opkaldt efter John T. Bearss, som udviklede denne frøfri sort i 1895 på sin planteskole i Porterville i Californien. Baerss lime er større og har en tykkere skal med en mere kompleks sødme og mindre syre og bitterhed i smagen, sammenlignet med ”key Lime” sorten som er den mest udbredte. Som et kuriosum vokser der Bearss lime træer i haven på ”The Golden Eye Estate” på Jamaica som er forfatteren Ian Flemings tidligere hjem, og der hvor han skrev alle James Bond bøgerne.